Cykelring i Midtbyen

Cykelring i Randers Midtby

De mange cyklister i Randers har let ved at komme hurtigt og smidigt fra punkt A til B i centrum af Randers, når de følger en ring af blå skilte rundt om bymidten.

Ringen guider cyklister væk fra gågadernes ujævne belægning og rundt på små cykelvenlige veje rundt om centrum.

Mod nord og vest følger cykelringen Nørregade, Klostergade, St. Voldgade og Hospitalsgade. Mod øst langs Østervold. Sydpå leder den cyklisterne rundt ved Havnegade, før ringen svinger rundt mod vest langs Vestergrave.