Cykelprojektet startede i foråret 2014 med tilbud om gratis spinningstimer og workouttimer for de ansatte på et lokalt Fitnesscenter, så de kunne blive klar til at deltage i den landsdækkende kampagne "Vi cykler til arbejde."
Derudover kunne de ansatte låne el- og MTB cykler af Randers Cykelby, og henover foråret og sommeren blev der arrangeret cykelture efter fyraften. Turene blev guidet af Randers Cykelbys ambassadører.
Cykelkampagne i efteråret
For at vedligeholde interessen for den tohjulede blev cykelkampagnen "Sydbyen Cykler" skudt i gang på de deltagende virksomheder i september og oktober måned.
De ansatte kunne via en app tracke og registrere deres cykelkilometer og vinde ugepræmier.
Kampagnen fik stor opmærksomhede både blandt de cyklende ansatte, men også blandt de kollegaer, der ikke trådte i pedalerne. Til at understøtte kampagnen blev der på virksomhederne sat plakater op af forskellige cyklende deltagere og præmievindere.