Tour de Randers Kommune

Et fantastisk cykelprojekt, hvor store børn i udskolingen lærer små børn i indskoling/mellemtrin at cykle.

Det er ikke bare en sjov dag på cyklen, men også en mulighed for at skabe nye venskaber og styrke fællesskabet på tværs af aldre.

Tour de Randers Kommune er et koncept, hvor store børn hjælper små børn med at cykle. Igennem trygge børnerelationer, kan vi motivere til både sjov på cyklen og til sikker adfærd i trafikken. I Randers Kommune skal børn lære at cykle. De skal lære, at det at tage cyklen, drejer sig om meget mere end transport.

Konceptet er udviklet i samarbejde med elever og skoler i Randers Kommune.

Hvad går det ud på?

De store elever øver sig på god cykeladfærd ved hjælp af materialet. Når de har øvet sig, inviteres de små elever på et opgaveløb, der indeholder øvelser i både bevægelse, teori og samarbejde. Alle elever slutter som vindere. Der er to primære målgrupper, som skal samarbejde:

8. klasse

I 8. klasse har man en naturlig relation til de yngre elever på skolen, som de kender igennem geografiske, familiære og venskabelige forhold. Med Tour de Randers Kommune skal 8. klasseeleverne drage fordel af relationerne, når de underviser de mindre elever. Imens vil de indirekte genopfriske deres egne færdigheder på cyklen. Samtidigt får de mulighed for at modnes med ansvaret for de mindre elevers læring

4. klasse

På dette klassetrin begynder eleverne at blive mere motorisk sikre i trafikken. Rådet for Sikker Trafik anslår, at børn generelt er modne til at cykle alene i alderen 10-12 år. Børn i 4. klasse er ca. 10 år. De er åbne og klar til leg, og har en god forståelse. De er endnu ikke ramt af teenageudfordringer.