Ny cykelparkering til pendlere i Langå

Nu kan cykelpendlere i Langå få opstaldet jernhesten trygt og sikkert i al slags vejr i et aflåst rum på banegården i Langå:

20. september 2017 - Oprettet af Britt Møller

”Vi vil gerne tilbyde  en sikker og tryg opbevaring til cykler i Randers Kommune.  Derfor er det oplagt at bruge et rum på stationen i Langå til en aflåst cykelparkering,” siger Birgit Berggrein, projektleder for Randers Cykelby

Udover den aflåste cykelparkering i Langå er der aflåste cykelhuse ved Busterminalen i Randers og ved samkørselspladsen ved motorvejen på Viborgvej:

”Vores mål er at få flere mennesker til at bruge cyklen hele året. De aflåste cykelparkeringer er nogle af de mange tiltag, som kommunen laver for at motivere  flere til at bruge cyklen som transportmiddel i dagligdagen ,” siger Birgit Berggrein

Fakta

Et cykelnøgle til en aflåst cykelparkering koster 300 kroner for et år.

Nøgle kan købes på Randers Cykelbys hjemmeside.

Køb en nøgle