Jørgen Schmidt

Jørgen Schmidt har været en aktiv cykelrytter. Han kan blandt andet kalde sig selv vinder af VM i landevejscykling for amatører i 1970. Efter karrierestoppet slap Jørgen Schmidt ikke cyklingen. Han ejede indtil for nylig ”Jørgen Schmidt Cykler”, som han drev igennem 33 år og er aktiv motionscyklist.

Hvilken slags cyklist er du?

Jeg cykler på arbejde en gang imellem. Ellers er jeg ivrig motionscyklist, både på racer og mountainbike. Det er nok en erhvervsskade i kraft af min fortid som elite cykelrytter.

Hvorfor har du valgt at blive cykelambassadør?

I cyklingens interesse. Jeg havde igennem mange år en cykelbutik, er formand for Randers Cykleklub og elsker cykling.

Hvorfor skal Randers cykle mere?

For sundhedens skyld.

Hvad er din mærkesag?

At forældre lærer deres børn at begå sig i trafikken fra en tidlig alder.

Hvordan vil du arbejde for, at flere kommer til at cykle i Randers Kommune?

Det kan være stort som småt, for eksempel ved at være et godt forbillede for eventuelle børn eller ved offentligt at fortælle om, hvorfor det er godt at cykle.