Cykling i byen og sikre skoleveje

Øget trafiksikkerhed for cyklende skolebørn, ny cykelsti på Vestervold samt flere cykelparkeringer i Randers by skal skubbe flere store og små i sadlen til skole og arbejde i 2018 og 2019.

Cykling i byen og sikre skoleveje

Randers Kommune skal i gang med en masse cykelprojekter de kommende år i Randers by og på landet. Derudover skal det være mere sikkert for eleverne på skolerne i Fårup, Harridslev og Spentrup at cykle til og fra undervisning.

Projekter i Randers by

Cykelsti på begge sider af Vestervold i Randers by.

Cykelsti på begge sider af Vestervold i Randers by

Udover den nye cykelsti på Vestervold kommer der nye cykelparkeringer, pumpe og cykeltæller i Randers by og cykelkampagner for ansatte i Randers Kommune og ansatte på Regionshospitalet i Randers.

Sikre skoleveje i Fårup, Spentrup og Harridslev

Fårup

På Poppelvænget i Fårup bliver der etableret en dobbeltrettet cykelsti.

Fårup

Spentrup

Tre steder på Stationsvej i Spentrup etableres der krydsningsheller. Hellerne suppleres med andre fartdæmpere på vejen.

Spentrup

Harridslev

Ved Korshøjskolen etableres en dobbeltrettet cykelsti og forlængelse af eksisterende sti i Harridslev ved Rønnevej.

Kortforklaring:
Blå pile - asfaltering af eksisterende cykelstier.
Gul pil - ny cykelsti.
Orange pile- rekreative cykelstier til henholdsvis Vestrup og Albæk 

Harridslev

Rekreative cykelveje til Albæk og Vestrup

Randers Kommune ønsker at skabe rekreative cykelveje til Albæk og Vestrup, så der bliver skabt forbindelser til by og fjord for cyklister.

Vejene er meget smalle, og det er derfor vanskeligt at etablere cykelsti eller 2 minus 1 veje. Derfor vil Randers Kommune undersøge, om man kan skabe trygge cykelveje med skiltning og information. De rekreative cykelveje bliver afprøvet på Harridslevvej i Albæk og Vangvejen til Vestrup.

Læs mere om cykelprojekterne.