Cykelduellen – Vi cykler til arbejde i Randers

Cykling er sundt og sjovt og godt for miljøet, og jo flere, der springer på cyklen til jobbet, jo færre bilkøer opstår på vejene.

Randers Kommune arbejder derfor for at flere svinger sig i sadlen til arbejde. Kommunen støtter hvert år den landsdækkende kampagne ”Vi cykler til arbejde”, der ruller i maj måned for alle ansatte på virksomheder i hele Danmark. Læs om kampagnen.

I maj 2019 kunne medarbejdere på alle virksomheder, som ligger i Randers Kommune, dyste mod kommunens medarbejdere, der arbejder på Laksetorvet i Randers samt mod Regionshospitalets medarbejdere. Hospitalet og Kommunen gik forrest i kampagnen. Det var op til ansatte på virksomheder i Randers Kommune at give hospitalet og kommunen baghjul.

Den 4. marts 2019 sendte Randers Kommune og Regionshospitalet 20 friske cykelambassadører af sted på to hjul. De var rollemodeller for deres kollegaer og fik flere i sadlen til og fra arbejde.